Vi overholder naturligvis alle de gældende retningslinier fra sundhedsmyndighederne og tager alle nødvendige forbehold, så du og dit barn fortsat trygt kan besøge os.
Ro & Mag hører under forsamlingsforbuddet på 50, da vores aktiviter og faciliteter er målrettet babyer. Voksne indgår som 'nødvendige voksne'. Vi har knap 200 kvm og dermed godkendt til 47 personer, men har valgt at begrænse antallet af besøgende yderligere, så der max er 18 voksne med børn ad gangen.
Vores arrangementer afholdes i et lokale på 63 kvm og er dermed godkendt til 31 siddende. Vi har derfor et max på 14 voksne.
Til rytmiktimerne hvor der indgår bevægelse er max antal voksne 8.
Nye restriktioner - mundbind påbudt
Fra torsdag den 29. oktober skal alle voksne bære mundbind eller visir, når de bevæger sig rundt.
Når I sidder på gulvet og leger eller sidder og spiser, tager I det bare af.
Vi sørger for
At stille håndsprit ved indgang samt alle fælles kontaktpunkter
At vaske legetøjet af, når det er blevet brugt
At der jævnligt bliver luftet ud
At der bliver gjort grundigt rent og afsprittet overflader flere gange dagligt
Som alle andre steder, må du eller dit barn ikke have tegn på sygdom, når I besøger os. Vi opfordrer til at alle viser hensyn og holder afstand – og i øvrigt hygger sig:)
Så kom trygt indenfor!
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkCookiepolitik